God psykologisk behandling af diabetesstress kræver, at psykologen har indsigt i diabetes, dens forskellige underkategorier, og hvad behandlingen heraf kræver - og hvad den ikke kræver. Fx er det vigtigt, at psykologen ved insulinbehandlet diabetes kan spotte, hvis der er tale om uhensigtsmæssige mønstre i insulinbehandlingen, som bør drøftes med ambulatoriet. Sådanne mønstre kan nemlig være en vedligeholdende faktor i såvel oplevelsen af stress som svingende blodsukre. Mange kan hjælpes effektivt med enkelte justeringer i deres diabetespraksis, så de får en bedre behandling samtidigt med, at de oplever den mindre stressende.
Regelmæssige langtidsblodsukker-prøver kan føles som en eksamen og blottelse. Blodsukkeret kan ligge højere end anbefalet, selvom man har gjort sit yderste bedste. Mange oplever diabetes som en kontinuerlig linedans imellem frygt for at få lavt blodsukker og bekymring over højt blodsukre (og dermed sen-komplikationer). Hos andre ligger blodsukkeret måske nok temmelig stabilt, men med meget store omkostninger for livskvaliteten i form af fx stress.
Uanset om man har type 1, type 2 eller anden type diabetes (fx type 1½ diabetes/LADA eller MODY), kræver sygdommen grundlæggende mere opmærksomhed og planlægning i hverdagen, end de fleste andre mennesker nogensinde skænker en tanke. Andre kan ikke nødvendigvis se, at man bruger energi på sin diabetes, og de fleste diabetikere har oplevet uvelkommen og ofte ukvalificeret indblanding i deres behandling. Mange bruger oven i købet en del krudt på rent faktisk at skjule sygdommen (læs mere om her om accept af diabetes).
Inden jeg blev selvstændig, arbejdede jeg som diabetespsykolog ved Steno Diabetes Center Aarhus. Jeg har derfor et solidt kendskab til, hvordan hverdagen kan påvirkes af diabetes.
Samtalerne foregår enten i min klinik centralt i Aarhus eller online. Du kan læse andre klienters anmeldelser af samtaler hos mig her: Anbefalinger af psykolog i Aarhus.