kursusdag ved forfatteren: "Med mig selv som redskaB. Om at være professionel med følelser"
Hvad gør jeg som fagperson, når jeg bliver træt af, vred på, opgivende overfor eller overinvolveret i det menneske, som jeg har et professionel relation til? Eller når jeg er tæt på at miste troen på mig selv og det arbejde, jeg udfører?
Workshoppen har til hensigt at øge den professionelles fagpersonlige kompetencer på netop dette område. Autoriseret psykolog, Berit Mus Christensen gør i workshoppen op med tabuet om, at man som professionel ikke bør have følelser af en vis karakter eller intensitet. Gennem praksisnære cases præsenteres principper og øvelser fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som kan hjælpe medarbejderen til at håndtere egne følelser i hverdagen.
Workshoppen veksler mellem teoretiske oplæg, individuelle- og gruppeøvelser samt plenum-diskussion. Store dele af øvelserne vil være oplevelsesorienterede.