Psykolog, psykiater eller psykoterapeut?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad forskellen egentlig er mellem en psykolog, en psykoterapeut og en psykiater. Faktisk er jeg glad for at blive spurgt, for det er lidt et problem, at der i befolkningen er tvivl om, hvad de forskellige titler dækker over.

Helt overordnet har en psykolog en 5-årig uddannelse i psykologi, en psykiater er læge-uddannet med speciale i kroppens og hjernens samspil med psyken - mens alle og enhver kan kalde sig psykoterapeut. Der er dog nogle nuancer, det som klient kan være vigtigt at have øje for, når man søger efter rette hjælp til psykiske problemer. Dem forsøger jeg at kaste lys over i denne blog post.

psykolog: En kandidatgrad i psykologi

"Psykolog" er en beskyttet titel, hvilket betyder, at du ikke må bruge betegnelsen om dig selv, med mindre du har en 5-årig universitetsuddannelse i psykologi. Der er enkelte undtagelser, som fx "hundepsykolog", men fx må man ikke kalde sig "sportspsykolog", hvis ikke man har psykologuddannelsen bag sig - uanset hvor meget specialiseret viden, man end måtte have indenfor sport og psyke.

Nogle kender måske udtrykket "autoriseret psykolog". Denne titel dækker over dels psykologuddannelsen og dels en mindst 2-årig efteruddannelse, som indebærer formaliserede krav til omfang af praktisk erfaring, indholdet af arbejdsopgaverne samt supervision ved en allerede-autoriseret psykolog. Sidstnævnte sikrer, at den nyuddannede psykolog tilegner sig en bred viden om, hvordan teori og forskning kan overføres til praksis, ligesom han/hun kan få sparring og støtte ift. de udfordringer, et almindeligt psykologarbejde indebærer.

Psykoterapeut - ikke en beskyttet titel

Det vigtigste at være opmærksom på ift. "psykoterapeut"-titlen er, at den ikke er beskyttet. Det betyder, at alle og enhver kan kalde sig for psykoterapeut, om de netop er stået ud af sengen, har et weekend-kursus eller flere års psykoterapeutisk uddannelse på bagen. En psykolog, autoriseret eller ej, kan således også kalde sig for psykoterapeut, men en psykoterapeut må ikke uden videre kalde sig for psykolog:

Psykolog	Psykoterapeut
Beskyttet titel, som kræver særlig universitetsgrad	Ikke en beskyttet titel - alle må kalde sig psykoterapeut
Uddannelse bygger på solid forskning	Ingen uddannelse nødvendig
3 mdr. praktik (mange har studierelevant arbejde ved siden af studiet)	Ingen praktik nødvendig

Hos en "psykoterapeut MPF", som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, er du sikret et vist fagligt niveau, sammenlignet med andre psykoterapeuter: Medlemskab kræver, at personen har en mellemlang videregående uddannelse indenfor "det mellemmenneskelige felt" (fx lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver m.m.), samt mindst 3 års fuldtidsarbejde indenfor denne grunduddannelse. Dertil kommer mindst 4 års psykoterapeutisk efter-uddannelse ved én af de uddannelser, der er godkendt af foreningen.

aut. psykolog vs. psykoterapeut MPF?

Fire års terapeutisk efter-uddannelse lyder af meget. Og på mange måder kan en psykoterapeut, som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, forventes at have mere hands-on terapeutisk erfaring, end en helt ny-uddannet psykolog - for universitetsuddannelsen indeholder ikke ret meget praktik.

Der er dog nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forskellen mellem autoriserede psykologer og psykoterapeuter MPF, som jeg har forsøgt at ridse op i nedenstående oversigt:

Autoriseret psykolog	Psykoterapeut MPF
5 års universitets-uddannelse i psykologi	Mellemlang uddannelse indenfor det  "mellem-menneskelige"  felt (fx lærer, pædagog, socialrådgiver m.m.)
Mindst 2 års praktisk arbejde på fuld tid i psykolog-arbejde (individuelt, gruppe og undervisning)	Mindst 4 års efter-uddannelse på deltid, typisk forlængede weekender fordelt henover de 4 år.
Supervision, ofte ved både autoriseret kollega og ditto eksterne supervisorer	Supervision foregår indenfor rammerne af uddannelsen
Grundig indføring i det videnskabelige grundlag for forskellige metoder, samt deres styrker og svagheder. Kan tilpasse sin tilgang ud fra denne brede viden.	Typisk skolet i én terapeutisk retning. Kan have vanskeligt ved at afvige fra tilgangen, hvis den ikke passer til den individuelle klient eller  problemstilling.
Har viden om mange forskellige psykologiske domæner, fx:  Udviklingspsykologi, social- og personlighedspsykologi, organisationspsykologi, psykopatologi (=psykisk sygdom), samt viden om samspil mellem hjerne, krop og psyke. Er opmærksom på en bred vifte af faktorer, der kan styrke og hindre udbytte af psykoterapien. Kan ofte "spotte", hvis der er tale om en problematik, som kræver anden behandling end den psykoterapeutiske. Kan udføre eller understøtte udredning af evt. underliggende problematikker, som ikke lader sig behandle (udelukkende) psykoterapeutisk (fx udviklings- eller indlærings-forstyrrelse).	Skolet i psykoterapi og har derfor ikke som udgangspunkt viden om andre af psykologiens grunddomæner.
Uddannet i at vurdere det videnskabelige grundlag for de metoder, der benyttes.	Praktisk, snarere end akademisk forankret (efter-)uddannelse.

... og en psykiater?

En psykiater er uddannet læge med specialuddannelse i psykiatri. Psykiatere har stor viden om medicinering ved psykiske lidelser, og har således - som den eneste faggruppe af de her nævnte - mulighed for at ordinere medicin. Derfor arbejder en psykiater typisk med svære psykiatriske tilstande.

Psykoterapeutisk skoling indgår i uddannelsen til psykiater, ligesom læring om hjerne og krop indgår i uddannelsen til psykolog. Men fordi psykiaterens faglige udgangspunkt er lægeligt, har han/hun ofte en mere medicinsk/biologisk tilgang til den menneskelige psyke, end en psykolog i kraft af sin uddannelse har.

Er du i tvivl om, hvad du har brug for?

Hvis beskrivelsen her fortsat efterlader dig i tvivl om, hvilken faggruppe du med fordel kan henvende dig til med din aktuelle problemstilling, er du velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende rådgivning.