Du kender det sikkert godt. Dét der med at have sat dig noget for, som du er helt vildt tændt på at komme i gang med. Du ser det hele for dig, hvordan du har nået dit mål. Og du mærker, at dét her bare er retningen for dig! Du går i gang med ildhu, kommer godt fra start og nyder fremgangen. Du er på vej! Men hvad er nu det? Pludselig er du ikke længere så selvsikker. Du bliver måske i tvivl om dig selv. Lidt modløs. Måske var det alligevel ikke det rigtige for dig? Lige nu føles det i hvert fald ikke sådan...
Hvo intet vover, intet risikerer Hvad enten dit mål handler om en sundere livsstil, et skridt i en bestemt karriereretning eller noget helt tredje, så er udviklingen tit den samme: Når vi sætter os noget for, som er vigtigt for os, støder vi før eller siden ind i ubehagelige tanker og følelser. Hvorfor? Fordi det er sådan, livet er: Når noget betyder noget for os, får vi også noget at miste. Vi risikerer at mislykkes. Og det giver angst for at miste eller mislykkes. For pokker da også! Men hvad gør vi så ved det? Det korte svar er: Ikke ret meget. Altså i betydningen, at vi ikke KAN gøre ret meget ved den tvivl, usikkerhed eller angst, der følger med et meningsfuldt liv. Det lange svar er: Vi bliver nødt til at lære at skille skidt fra kanel, når det handler om motivation. Hvad er det, vi virkelig ønsker at opnå på lang sigt? Og hvad er det for tanker og følelser, der kan risikere at forhindre os i at nå derhen? Altså dem, der giver os lyst til at droppe det, vi satte os for. Dem, der forsvinder (i hvert fald på kort sigt), når vi beslutter os for at udsætte eller måske helt opgive vores planer. Det er ikke altid ligetil. Men når vi bliver bedre til det, kan vi komme i gang med næste skridt, som er at begynde at øve os i at rumme disse tanker og følelser. Så de ikke i samme grad sætter os ud af kurs. Heller ikke dette er altid nemt. Men det er ikke umuligt - og når du har udviklet redskaber til det, vil du være i stand til langt mere, end du tror. Det ved jeg fra de mange klienter, jeg igennem årende har fulgt på vej. Demons on the Boat Filmen her giver et billede af, hvad der kan komme på spil for os, når vi sætter os noget for i livet. Tjek den ud - måske du bliver inspireret :)
0 Comments
Your comment will be posted after it is approved.
Leave a Reply. |
BloggerBetragtninger fra en psykologs hverdagsliv. Jeg er autoriseret psykolog og arbejder til dagligt med psykoterapi og coaching. Her på bloggen vil jeg dele ud af mine erfaringer fra mit arbejde - og om det, der optager mig i det hele taget. Arkiv
July 2021
Kategorier |
Åboulevarden 39, 4.th, 8000 Aarhus C
Tlf.: +45 30299876 Mail: [email protected] CVR-nr.: 38006363 Læs her om skriftlig kommunikation om personfølsomme oplysninger som bl.a. fysiske og psykiske helbredsoplysninger |